Kun Madam Livia var tilbage. "Vær sød ikke at gå, Madam Livia. J-jeg er bange." Tårer løb ned ad hans kinder. Han ønskede ikke at blive efterladt alene med uhyret. Bare tanken fyldte ham med overvældende panik. "Gå ikke—" Endnu en bølge af kramper skyllede over ham, og han råbte af smerte. Uhyret knurrede, løftede så en massiv pote og med to hurtige bevægelser, som et X, rev det Emeriels tøj – båd