**Elonas synsvinkel** Jeg ventede på hr. Monroe uden for skolebygningen. Jeg håbede, at Tristan ikke ville følge efter mig ud. Jeg orkede ikke at beskæftige mig med ham. Jeg kogte stadig af raseri. Måske ville dette raseri skubbe mig længere væk fra ham og hjælpe mig med at nå mine mål. Jeg havde brug for det skub, og hvis mit raseri kunne give mig det, så måtte det være sådan. "Beklager, at du må