Bella blev chokeret over at se Justins navn på Ashers opkalds-id. "Skal jeg tage den?" spurgte Asher. "Ja!" Asher satte opkaldet på højttaler. "Hr. Thompson, er min kone hos dig?" spurgte Justin med hæs stemme. Bella blev rasende, fordi hun var irriteret over, at Justin kaldte hende sin kone. "Hr. Salvador, vær venlig at passe på dine ord. Jeg er din EKSmand nu." "Anna Brown! Så du er virkelig sammen med ham!" Justins stemme blev dybere. "Hvor skulle jeg ellers være? Skulle jeg blive i dit hus og vente på, at du smider mig ud?" Hvor ondskabsfuld af ham! Justins udtryk var dystert. "Hold op med at være så utålmodig. Vi har ikke afsluttet skilsmissen endnu, så du er stadig min kone af navn. Du bør i det mindste bekymre dig om Salvador Corporations image og dit eget omdømme!" "Du bar Rosalind ind i Tideview Manor, mens vi stadig var gift og tvang mig til at underskrive skilsmissepapirerne. Justin, bekymrede du dig overhovedet om mine følelser?" Bella hånede. "Jeg behandler altid folk, som de behandler mig. Hvorfor skulle jeg bekymre mig om dit firmas image nu? Jeg har jo opgivet min titel som CEO's kone til din elskede Rosalind. Gå til hende, hvis du er så bekymret for firmaets omdømme!" Asher hævede øjenbrynene og tog en slurk te. Det var den ægte Bella Thompson. Den velopdragne og føjelige kone, der aldrig klagede over noget i løbet af de tre år, hun var gift, var bare en persona, hun havde skabt udelukkende til Justin. Selvom Asher elskede sin søster uanset hvad, foretrak han det alligevel, når hun var en kraft, man skulle regne med. Heldigvis var den modige og frygtløse Bella tilbage. "Jeg har ikke tid til at skændes med dig nu." Justins stemme lød lidt træt. "Farfar er indlagt, og han har bedt om at se dig. Han nægter at tage sin medicin, før han ser dig." Bellas hjerte skælvede. Selvom hun og Justin var gået fra hinanden, havde Nigel været rar mod hende i de tre år, hun boede hos Salvadors. Da Bella rejste, opgav hun alt. Den eneste person, hun savnede, var Nigel. "Han er på KS Hospital, ikke? Jeg kommer forbi for at se farfar senere." Efter at have lagt røret på, sukkede Bella dybt med et tungt hjerte. "Bella, jeg kører dig derhen," tilbød Asher. "Det er fint. Jeg skal besøge farfar, ikke provokere Justin. Hvis du kører mig derhen, vil konflikten kun blive intensiveret." Bella viftede afvisende med hænderne. "Jeg kører bare selv derhen." * På hospitalet stod Justin og Ian vagt foran Nigels stue. Bella skyndte sig hen. Hun havde ikke set Justin i et par dage, men hun kunne med det samme se, at han havde tabt sig. Hun tænkte: 'For pokker! Hvorfor skulle jeg bekymre mig? Det har intet med mig at gøre, om han har tabt sig eller taget på! Jeg er ligeglad, hvis han dør!' De to mænd kiggede først op, da de hørte klikket fra hendes høje hæle mod gulvet. De blev begge forskrækkede, især Justin. Han genkendte næsten ikke, at kvinden foran ham havde været hans kone i tre år. "Hr. Harris, hvordan har farfar det?" Bella kiggede ikke engang på Justin og talte kun til Ian. "Unge frue, er det dig?" Ian var forbløffet og stillede et særligt dumt spørgsmål. Damen foran ham var fantastisk, med udsøgt makeup. Hendes røde læber var utroligt sexede, og hendes slanke sorte jakkesæt fik hendes ben til at se så lange ud. Hun lignede en hotshot-kvindelig chef. Sommerfugl-rubinbrochen på hendes bryst var også ekstremt blændende, men den overstrålede ikke hendes klare øjne. Først da indså Bella, at hun havde glemt at skifte til en hvid kjole og sneakers - den typiske påklædning for den føjelige Anna Brown - fordi hun havde så travlt. "Ja, i kød og blod. Hvorfor er du så chokeret? Kan du ikke lide mit nye look?" "Nej, nej... Du ser meget smukkere ud end før! Du ser også mere selvsikker og energisk ud klædt sådan her." Ian sagde sin mening. "Virkelig? Det kan være fordi, jeg lige er blevet skilt." Bella smilede og tilføjede: "Jeg kravlede ud af et helvede og så dagens lys igen, så selvfølgelig ville jeg se mere energisk ud." Justins smukke ansigt blev mørkt et øjeblik. Han følte sig frustreret. "Hvis du troede, at mit hus var et helvede, hvorfor blev du så hos mig i tre år? Jeg har fortalt dig mere end én gang, at du er fri til at bryde kontrakten. Jeg kunne have taget dig med til farfar når som helst. Du behøvede ikke at blive hængende som om, du afsonede en treårig straf." Bellas hjerte gjorde ondt. Det var Justin Salvador. Ingen kunne rokke ham fra hans beslutninger. Hvis han kunne lide nogen, ville han behandle dem som en skat. Hvis han ikke kunne lide nogen, ville han ignorere dem, uanset hvad de gjorde for ham. Bella forelskede sig hovedkulds i denne kolde og afstandstagende mand. Den pris, hun betalte for denne kærlighed, var også uforglemmelig. "Jeg lovede farfar, at jeg ville blive hos dig i tre år, så jeg ville holde mit ord. Men du er endelig fri, hr. Salvador. Fra nu af kan du tage enhver kvinde med hjem, og du behøver ikke længere at snige dig ud for at møde din elsker." Bella hånede, men hun så stadig smuk ud. Justin følte, at hans hals snørede sig sammen. Han tænkte: 'Hvorfor var denne kvinde så dobbeltmoralsk? Troede hun, at hun kunne være hensynsløs efter vores skilsmisse? Men jeg må indrømme, at hun er meget mere iøjnefaldende med denne vilde personlighed end hendes sagtmodige udseende før.' Justins øjne strålede af beundring. "Justin!" Bella kiggede tilbage og så Rosalind og Shannon komme skyndende hen. Da Rosalind så, at Bella var der, så hun lidt fjendtlig ud, men hun skjulte det hurtigt bag et dejligt smil. "Hvorfor er du her?" spurgte Justin overrasket. Så snart han var færdig med at tale, kastede Rosalind sig i hans arme og krammede hans talje. "Justin, hvorfor fortalte du mig ikke om sådan en stor hændelse? Betragter du mig ikke som din familie?" "Justin, du så ikke, hvor bekymret Rose var, da hun hørte, at din farfar var blevet indlagt på hospitalet. Hun kastede endda noget af sin frokost op..." Shannon så på sin niece med bekymring. "Hvorfor kastede du op? Er alt okay?" Justins øjne var fyldt med bekymring. "Rose har altid haft problemer med maven. Hun bliver kvalm, når hun er bange eller nervøs. Hun har været hos mange læger, og de sagde alle, at det ikke er et alvorligt problem. Der er dog ingen kur mod det." Shannon sukkede. "Jeg vil finde en læge til at behandle Rose. Hvis der ikke er nogen resultater, vil jeg tage hende med til udlandet for at se en specialist." Justins stemme var blød. Han lagde armene om Rosalinds talje. Bella hånede og huskede den tid, hun var gået alene på hospitalet på grund af maveinfluenza. Hun svedte voldsomt og så meget svag og bleg ud. Men Justin spurgte ikke engang til hende. Det viste sig, at Justin vidste, hvordan man skulle passe på folk. Men for ham fortjente Bella bare ikke hans opmærksomhed. Rosalind lænede sig tættere på Justin og kiggede på Bella med et lusk smil. Hun tænkte: 'Vent lige lidt! Hvorfor ser Anna sådan ud nu? Hvordan blev hun så smuk? Den sommerfuglbroche var det seneste værk af Alexa, den bedste smykkedesigner i Orbia. Den var 5 millioner dollars værd! Hvordan kunne denne fattige landpige have råd til så luksuriøse smykker? Hvordan kunne den kælling være så rig?!' "Justin, lad Rose ledsage dig til at se din farfar. Rose græd engang på vejen herhen, fordi hun var så bekymret." Shannon opmuntrede sin stedsøn til at være sammen med sin niece og ignorerede fuldstændig sin eks-svigerdatter, som havde passet dem i tre år. Bellas ansigt var koldt. Hun var ligeglad med Justin mere, endsige resten af Salvador-familien. På dette tidspunkt åbnede døren til stuen. Nigels sekretær, Matt Upton, kom ud. "Hr. Salvador bad mig om at tjekke, om hans svigerdatter var ankommet." Da Rosalind hørte dette, stivnede hendes udtryk, og hun kunne ikke skjule sin jalousi. "Jeg er her, onkel Matt." Bella trådte ængsteligt frem. Hun var bekymret for Nigel, så hun gad ikke rette Matts tiltaleform for hende. "Unge frue." Matt gestikulerede høfligt mod stuen. "Vær venlig at komme ind sammen med unge mester Justin." Bella gik ind i stuen uden at sige et ord. Justin pressede sine tynde læber sammen og fulgte hende ind. "Justin, vent på mig..." Rosalind ville følge efter, men Matt stoppede hende. "Jeg er ked af det. Hr. Salvador har kun inviteret sit barnebarn og svigerdatter indenfor. Han vil ikke se andre. Du kan gå."