"Fru Smukke, vi er her for at prøve!" Daisie løftede hovedet, hendes øjne var krystalklare, som om en stjerne var gemt i hver af dem. Nova trak vejret dybt og beroligede sit bankende hjerte. 'Hvordan kan sådanne bedårende og elskelige børn tilhøre hr. Goldmann? Ifølge mit kendskab til hr. Goldmann er der ingen måde, han ville have kunnet føde sådanne dejlige børn.' Hun knælede og gned deres små hoveder. "Hvad hedder I?" "Jeg hedder Daisie." "Jeg hedder Waylon." De to små krudtugler svarede i kor. Nova var fascineret af deres sødme. 'Bortset fra deres sødme ser de også utroligt smukke ud. Hvis de skulle placeres foran et kamera...' Nova kom sig fra sin trance, rejste sig og råbte til personalet omkring hende: "I, skynd jer! Tag de to små modeller med ind og giv dem noget tøj på!" Hun kunne ikke vente med at se resultaterne allerede! Maybach'en holdt ind til siden af vejen foran Blackgold Tower. Chaufføren bad alle livvagterne, der ventede ved indgangen, om at skubbe den omkringliggende menneskemængde til side og danne to pæne rækker. Nolan steg ud af bilen og gik med lange skridt direkte ind i lobbyen. På den anden side af hovedkvarteret sendte Nova, der havde taget et par sæt billeder, to af de tagne billeder til Quincy uden at give billederne nogen retouchering. Quincy sænkede farten, tog telefonen op af lommen og kastede et blik på den. Han så chokeret ud og forstørrede billedet af forbløffelse. Quincy indhentede Nolan hurtigt. "Hr. Goldmann." "Hvad er der i vejen?" Nolan gik mod elevatoren, der var dedikeret til ham, mens sikkerhedsvagten trykkede på knappen for at åbne elevatoren. Han gik derefter ind i elevatoren, mens Quincy rakte ham sin telefon. "Du burde tage et kig på dette." Nolan kastede et blik på telefonens skærm, og hans øjne formørkedes. Hvis det ikke var for vigtige sager, ville han knap nok fæste sit blik på en skærm i mere end et minut. Men han stirrede på skærmen i hele tre minutter denne gang. "Nova Daniell sendte mig disse billeder. Brand endorsement-afdelingen i 'Young Faces' har fundet disse to små modeller, og de ligner ret meget... dig." Når man så nærmere efter, lignede drengens øjne nøjagtigt Nolans. De to børns ansigtstræk lignede næsten hans, især drengen. Nolan rynkede brynene og gav telefonen tilbage til ham. "Hvor er de to børn nu?" "De burde stadig være i studiet." Nolan trykkede direkte på etageknappen for at komme til den etage, hvor optagelsen fandt sted. Af en eller anden grund ville han se de to børn. Colton sad foran computeren og invaderede Blackgolds kontrolcenter og overvågede overvågningen af hele Blackgold Tower. Han klikkede på skærmen for at zoome ind, så Nolan gå mod fotograferingsafdelingen og ringede til Waylon. Det smartwatch, Waylon havde på, vibrerede, så han gik stille til siden og besvarede opkaldet. "Colton, hvordan går det?" "Nolan er kommet for at lede efter jer to nu. Gå hen og få Daisie til at nærme sig ham. Husk at få fat i hans hår!" "Okay!" Waylon gik hen til Daisie og hviskede i hendes øre efter at have afsluttet opkaldet. Hvisken sluttede derefter med, at Daisie nikkede og sagde: "Roger that." Colton sad foran computeren og grinede. 'Man kan ikke forvente at opnå noget, hvis man ikke risikerer noget. Vi finder ud af, om Nolan Goldmann er vores far eller ej, når vi får fat i hans hår til DNA-verifikation. Vi kommer til bunds i alt til den tid!' Nolan dukkede op uden for filmafdelingen, og Nova hilste på ham med et stort smil. "Hr. Goldmann, hvorfor er du her?" Quincy afbrød, før Nolan kunne åbne munden. "Hvor er de to små modeller?" "Modellerne? De er derovre." Nova pegede i retning af de to små krudtugler. De to små krudtugler trådte på stolen og kiggede ind i kameraets linse, som om de var meget nysgerrige. Nolan gik hen mod dem. "Daisie, Waylon," kaldte Nova på dem, og de to børn kiggede tilbage kun for at se Nolan stå bag dem. Begge løftede hovederne og udvekslede blikke med Nolan. Waylon stod også foran Daisie ubevidst og beskyttede hende med et årvågent udtryk. Hans udseende lignede nøjagtigt Nolans, da han rynkede panden. "Hvem er du?" Waylon rettede et spørgsmål, som han allerede kendte svaret på, til Nolan, mens han stirrede fast på ham. Nolan kneb øjnene sammen. "Hvem er du så?" "Er det overhovedet din sag?" Quincy og Nova svedte i panden. 'Er den her knægt ikke lidt for fræk og stiv?' Daisie rykkede i kanten af Waylons tøj, og lod som om hun var meget bange. "Waylon, jeg vil hjem." Waylon gned hendes lille hoved for at trøste hende. "Vær ikke bange, jeg er her." Et spor af hjælpeløshed blinkede hen over bunden af Nolans øjne. 'Ser jeg for voldsom og skræmmende ud? Tror den her knægt, at jeg nærmer mig dem med skjulte motiver?' "Jeg er ejeren af dette firma. Hvor er jeres forældre?" Han blødgjorde sin tone og holdning. Quincy og Nova var chokerede, da de så Nolans bløde og milde stemme for første gang. Daisie svarede blødt: "Vores mor er optaget, og vi ved ikke, hvor vores far er." Nolan var fordybet i tanker, mens Daisie pludselig gik hen til ham og strakte armene ud. "Hr. Flotte, jeg vil krammes!" Alle tilstedeværende var chokerede. Den her knægt havde faktisk modet til at bede Nolan om at bære hende!? Waylon trak bevidst i Daisie. "Daisie, mor sagde, at vi ikke skal lade fremmede bære os. Vi bliver bortført, hvis vi gør det." "Men han ser ikke ud til at være en dårlig person, vel?" Daisies lille og spæde krop blev løftet op i luften, så snart hun var færdig med at sige det. Alle var forbløffede endnu en gang. Daisie slog armene om Nolans nakke og stirrede på ham med sine store søde øjne. "Hr. Flotte, dine øjne ser lige så smukke ud som min brors!" Nolan havde aldrig prøvet at bære et barn, så dette kram gav ham en hidtil uset oplevelse. 'Den her lille pige... Hun ligner faktisk nogen.' "Hvad hedder din mor?"