ARDEN Den kvinde, altså. Jeg troede, hun havde skreget sit sidste, stampet i gulvet og forladt balkonen i et fur, ligesom hun altid gjorde, når tingene ikke gik hendes vej. Men det virkede som om, hun fornemmede min tilstedeværelse, for hun blev stående. "Hvad fanden?" gispede jeg, da hun hev mig baglæns, så hårdt at mine fødder snublede over hinanden. "Er du ikke tilfreds med at være en opmærksom