Alessandro lænede sig frem og bankede på bordet mellem Gia og Maximo.
“Hey, hey, venner!” sagde han med sin dybe stemme. De stoppede begge med at skændes, og deres blikke rettede sig mod Alessandro. Alessandro smilede.
Første skridt var taget.
“Hvorfor slås I? Det her skulle være en familiemiddag, ikke en rivaliserende middag. Og se på jeres mor,” hviskede han, så Mia ikke kunne høre deres samtale










