At stirre på Rowans vrede ansigt får mig til at ønske, at jeg aldrig havde åbnet min dør. Før jeg kan reagere, skubber han mig ind og lukker døren. Han fortsætter med at skubbe mig, indtil vi stopper i rummet mellem entreen, køkkenet og stuen. "Hvad fanden er der galt med dig?" brøler Rowan, hvilket får mig til at ryste af hans vrede. "Hvad?" "Troede du, at Emma ikke ville fortælle mig det? Eller