"Nej." "Løgn ikke for mig. Sidste gang du holdt den sådan, kollapsede du." "Det gør ikke ondt, jeg sværger." "Hvorfor holder du den så?" "Det er...Det er ingenting." Jeg ville ikke fortælle ham, at arret var en påmindelse om, hvor svag jeg var. Det ville være en permanent påmindelse om min svaghed. Blå mærker forsvinder, mindre sår heler, men dette ville være der for evigt. En konstant påmindelse