"Jeg ved godt, du ikke har lyst til at høre det, men Jenson har det fint." Raven mumler med en ske i munden. "Har du set ham?" Hun ryster på hovedet af mig. "Han ringede til mig." "Jeg ved, du savner ham, Raven, men du forstår, hvorfor jeg gjorde det, ikke?" "Selvfølgelig. Jo mere jeg tænker over det, jo mere overrasket er jeg over, at det tog dig så lang tid. Men du gjorde, hvad du måtte gøre." M