Neah I køkkenet finder jeg Raven, der skovler mad i munden. Hendes mørke øjne var fulde af tårer, og hendes ansigt var plettet af at holde dem tilbage. "Skulle du ikke være på dit værelse!" snerrer hun ad mig. "Jeg var…. Jeg er sulten, og øhm…. Alfa Dane sagde, at hvis jeg nogensinde var det, kunne jeg… tage for mig." Jeg stammer. Raven havde aldrig været kort for hovedet over for mig. "Er du okay