Celine vidste det. Hun vidste, at Adam ville tro, at hun med vilje havde spurgt om de "afregnelige ydelser". Celine greb fat i tæppet med begge hænder og begravede diskret sit hoved i det. Hun var så flov. Adam smilede overlegent. Han morede sig over, hvor bedårende Celine var. Lydene fra naboværelset fortsatte stadig, og de var blevet mere og mere uhæmmede. Hvordan skulle han dog kunne sove nu? A